Glamsbjerg Motion

Vores motto: Løb dig glad

 

    Træningstider

    hvem er vi

    Begynderhold

    Halv marathon   

    Marathon

    Løbetrænere

    Motionsløb

    Løbskalender

    Løberuter

    Links

    Galleri

    Resultater

    Kontakt os

   

 Denne side er opdateret 16 JULI 2010

The Great Wall Marathon

Skrevet af Jørgen Ole Tomassen

 Pinsedag mødtes 8 Glamsbjerg-folk med vore Middelfartrenner Kurt og Preben. Toget Odense-Kastrup, og derefter SAS-ruteflyet til Beijing.

I Kastrup mødtes vi med vores guide Isabelle samt de øvrige deltagere. Vi var ialt 22 deltagere i Albatros-rejsen til Kina. Vort formål med rejsen var deltagelse i THE GREAT WALL MARATHON, kombineret med besøg i Beijing og Shanghai på Kina's østkyst. Her skulle vi opleve de store kulturelle seværdigheder i den gamle kejserstat, Beijing, samt det moderne kinesiske storbyliv i Shanghai.

 2. Pinsedag sidst på formiddagen landede vi i den flotte, nye Beijing-lufthavn( alt så ud til at være OL-klar) og vi tog straks fat på det omfangsrige program.

Tirsdag morgen hørte vi om det store jordskælv som vi heldigvis ikke havde mærket noget til. Kina er et stort land og Beijing ligger langt fra skælvets centrum. Men vi oplevede minde-stilhed, 3 døgn med flaget på halv, aflysninger af arrangementer og lukning af udenlandske Tv-kanaler.

Torsdag stod vi op kl 3.30, efter ca. 3 timers kørsel var vi fremme ved den Kinesiske mur, hvor The Great Wall marathon gennemføres om lørdagen. Her fik vi instruktioner om selve løbet og derefter var der krav om at samtlige løbere skulle gå turen på muren (ca 3,2 km), ca 5100 trin af variabel højde. Denne strækning skal marathonløberne igennem 2 gange på lørdag, øvrige løbere en gang. Ellers er ruterne dels stejlt opad eller ned af bakke på asfalteret vej, dels gennem flere landsbyer i relativt fladt terræn på jord- og asfaltvej.

Det var godt at vi før løbet fik lejlighed til at bestige Den kinesiske mur, og dette berømte bygningsværk er bare fantastik. I flot vejr fik vi fotograferet, nyde udsigten og gennemført de godt 3 km.

Lørdag den 17. Maj var turens højdepunkt. The Great Wall Marathon 2008. Det hele startede med løbet i 1999, i år blev den løbet for 9. gang (aflyst i 2003 p.g.a sars). Vi var heldige med vejret, det holdt tørvejr lidt overskyet og med lidt vind. Temperatur omkring de 30 grader - det skifter jo noget når man starter kl 07.30 og en af os brugte over 6 timer på at løbe/gå en marathon. Alle i selskabet kom godt igennem de fysiske strabadser, som for vi 10 fynboer var:

Marathon: Henning, Preben og Jørgen Ole

Halvmarathon: Anders, Bent og Kurt

5 km: Hanne og Jeanne

Sanne og Anne-Marie havde de vigtige funktioner som heppere og fotografer.

Da tiderne ikke var noget at skrive hjem om, henvises til www.great-wall-marathon.com evt www.ultimate.dk. Fotos kan findes på www.marathon-photos.com. Det var hårdt, men en fantastik oplevelse. Ialt deltog godt 600 på marathon, godt 600 på halvmarathon og ca 500 på 5 og 10 km.

Søndag aften var vi til den store festbanket i Beijing - og vi havde husket vores flotte medaljer.!!

Efter Søndag og Mandag på "egen hånd" fortsatte vi mandag aften med nattoget (4-mands kupeer med "blød seng") til millionbyen Shanghai, ca 18 mio. beboere. Hvor Beijing er den gamle hovedstad med bygninger der ikke måtte være højere end muren (indtil 1911) omkring den forbudte by, da skal Shanghai nu være asiens økonomiske magtcenter: Blive et nyt Hong Kong.

Torsdag var vi med indenrigsflyet fra Shanghai til Beijing og fredag med SAS-flyet fra Beijing til København.

Noget af det vi også så/oplevede: En rigtig god og sød guide, halvdårlige busser med gode chauffører (bruger tudehornet i tide og især utide) hårde senge, karusselmad, spiste med pinde, store kontraster, bambus-stilladser, en masse templer og paladser, silkemarked, thehuse, kejsergrave, Peking opera, børnehave uden børn, diverse markeder oppe i en af verdens højeste bygninger (Jin Mao) sejlede på kanaler og på havneudflugt, kørte i adskillige taxa'er og metro, zoologisk have, ældre kinesiske dyrker Tai-Chi (morgengymnastik m.v.) akrobatik, perlefabrik, kørte med cykeltaxa, spiste Peking and - men størst af alt var

DEN KINESISKE MUR.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afslutningen på løbeprogrammet nærmer sig nu rigtig hurtigt, nærmere bestemt er sidste træningspas henlagt til området omkring Brylle Skole, hvor vi alle skal til "eksamen", i et rigtigt løb.

Brylleløbet er valgt som den store udfordring, en strækning på ca. 5,5 km., som er en rimelig flad strækning med blandet asfalt og grusvej.

Selve løbet finder sted onsdag d. 2 juni og der er tilmelding på stedet, på dagen, fra kl. 18.00.

Vi mødes foran Brylle Skole ca. kl.18.15, hvor vi så har fin tid til at tilmelde os og betale. Prisen er 50.- Der er fælles opvarmning, men hvis nogen har lyst kan vi selv varme op. 

Løbet bliver skudt igang kl.19.00. Der er rigtigt mange lodtrækningspræmier, så man skal faktisk være uheldig hvis man ikke vinder et eller andet.(trækkes på startnumrene).

Efter løbet samles vi og spiser medbragt mad og drikke (sandwich,øl kaffe, vin eller hvad man nu har lyst til). Det er altid rigtigt hyggeligt. Der bliver temmligt sikkert mulighed for at bestille og betale for sandwich på forhånd , via en bestillingsseddel i klubben, men det skal selvfølgelig ikke afholde nogen fra at tage noget med selv. Husk at tage lidt skiftetøj med, så i ikke sidder og bliver kolde og et par tæpper er også en rigtig god ide at tage med.

Man må gerne køre sammen til Brylle i biler,hvis man kan finde ud af det, man kunne evt. mødes ved klubben og køre derfra ved 18.00 tiden.

 

De bedste løbehilsener

 

Michael

 

PS: Der vil efter løbet blive orienteret om hvad der løbemæssigt skal foregå fremadrettet. 

 

 

 

 

 

 

 

Det handler om at få kroppen med

Konditionen er i orden, så for Bodil Hansen handler det om at undgå skader

Af Henning Frandsen

VISSENBJERG: - Jeg har det godt, siger Bodil Hansenmed et lille smil.

Det var i onsdags, da hun netop havde gennemført sin ottende løbetur på Glamsbjerg

Motions begynderhold. Og dermed havde hun været med hver gang i den nye sæson.

Når det er gået godt, skyldes det opvarmningen, er Bodil Hansen, sikker på.

- Det er fi nt, at det foregår i den her rytme, og at det ikke går for hurtigt, mener Bodil

Hansen, som i onsdags gik i tre minutter, for at løbe i fem, gå i tre og slutte af med fi re minutters løb.

- Konditionen har jeg ingen problemer med. Det er skroget, nej, det må du ikke skrive, smiler hun, der har rundet de

63 og i det civile liv arbejder som bogholder og bor i Vissenbjerg. - Nej, det handler om at få kroppen med, altså undgå

skader, siger Bodil Hansen, der fremhæver endnu en årsag til, at de første tre ugers træning har forløbet glat.

- Michael (Karlsen, løbetræneren,red.) er fantastisk.

Han får os med, er behagelig og giver os opmuntringer, siger Bodil Hansen.

 

Begynderholdet hos Glamsbjerg Motion er nu gået i gang uge 2

glamsbjerg:Ingen pusten eller stønnen og heller ingen skrigende ømhed, men derimod et stort smil på læberne.
Klokken var 18.55 onsdag den 10. marts, og Gerner Høffer har netop bænket sig i Glamsbjerg Motions klubhus for at gøre status efter de fem første løbeture på Glamsbjerg Motions begynderhold.

- Det kører lige så nemt. Keine Probleme, siger den 59 årige it-konsulent fra Strandby.
Begynderholdet har lagt stille ud.
Fire minutters gang og 1-2 minutters løb eller lunten. En turnus, holdet fulgte tre gange pr. løbedag den første uge.
Gradvist skal holdet gå mindre og løbe i længere tid.
Onsdag skulle Gerner og Co. løbe i tre minutter, inden de igen skulle gå.

- Jeg følger planen 100 procent. Ikke nogen leg og ballade, siger Gerner, som regner med at den drypvise forøgelse af løbepensumet gør at han vil undgå de skader, som mange motionsløbere oplever, fordi de går for hårdt til værks.
Og når man er ved at være oppe i årene er det nemt at få skader.
- Jeg kan godt mærke, at kroppen er 60 år. Jeg vil mere end den kan, smiler Gerner Høffer.

Derfor følger han planen, og er sikker på det lykkes. Og regner endda med at komme af med et par kilo.
- Det kommer til at gå op i en højere enhed, siger Gerner Høffer.

 

 Opstart af  nyt begynderhold

Løb mm:

Lørdag den 14. August løb til bussen NYE distancer i 2010 , 5 km og 10 km

Sommerfest for klubbens medlemmer med ægtefælde afholdes for første gang lørdag den 14 august 2010. Indbydelse følger senere men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Festudvalget består af :

Bent Kjær Jensen, Karin Helsinghof, Susanne Bøg Mortensen og Maja Schmidt Hansen.

Cross løb 2010/2011

Søndag den 7.11 Snapind skoven / 28.11 Marienlystcenteret /

Søndag den 12.12 Hole Skoven / 16.01 Sandhus skoven /

Søndag 13.02.Glamsbjerg Golf / 13.03. Fynsmesterskab

 

Nyheder:

Konto til indbetaling af startgebyr m.v. Regnr. 3612 konto 3612032521   kan bruges. Husk at oplyse navn og hvilket løb du tilmelder dig til. 

Tilmelding til løbefest senest mandag den 2. august 2010. Tilmeldingsseddel hænger på opslagstavlen. 

FRA LØRDAG DEN 3. JULI 2010 LØBES DER KL 10. OM LØRDAGEN !!!!!!

 

Klik på "motionsløb" for at se "Løb til Bussen" den 14 August 2010

 

God sommer og husk løbeklubben holder ikke feriefri!!!